Dette program bør du være ekspert i

Skolernes opgave er, at give os den fornødne viden til at kunne klare os i livet efter skolen. Hvorvidt skolerne gør et ordentligt arbejde eller ej, kan vi sikkert diskutere til vores dages ende. I dag vil jeg i stedet give dig et tip vedrørende et program du helt sikkert kender til, men som du på ingen måde har lært at bruge ordentligt. Dette program bliver brugt i 99% af alle virksomheder og er fantastisk til at analysere, ændre eller sortere data, hvad enten dette er et budget, eller opgaver der går igen som alle skal have tilføjet et ord eller tre. 

Dette program har ligeledes gjort mig i stand til at tjene rigtig gode penge som selvstændig, da jeg har kunnet løse problemstillinger som ingen andre har, ofte endda løse svære problemstillinger 10 gange hurtigere end, hvad andre har kunnet.

Microsoft Excel – Det bedste værktøj du har!

Er du smed, eller mekaniker, så er Excel helt sikkert ikke noget du kommer til at bruge, men har du ambitioner om at arbejde på et kontor, være selvstændig eller lign. så er Excel et værktøj du ikke kommer udenom.

Excel er basalt set et regneark, som du kan bruge på de vildeste måder.

I skolen lærte jeg at plusse, gange, minusse og dividere i Excel… Selvom det er godt at kunne, så kommer du altså ikke langt med dette.

I dag bruger jeg Excel til at lave store analyser, strukturere og simplificire avanceret data til smukke, simple grafer.

Jeg har fundet uløste problemer i de virksomheder jeg er konsulent i, bare ved at studere deres data i et excel ark.

Ikke nok med det, så har jeg også et privat budget lavet i Excel, ligesom jeg har en lang liste over mine daglige gøremål og opgaver. Her kan jeg sortere opgaverne efter deadline, hvorvidt jeg mangler at lave noget eller, hvorvidt jeg afventer at andre foretager sig noget.

Med andre ord, så er excel et meget fleksibelt program, som du kan bruge til næsten alt.

Det er derfor også et program, som du er nødt til at kende bedre, for at have en god chance for et job i erhvervslivet.

Jeg er på ingen måde ekspert, men jeg ved, hvor meget det har gavnet mig at have et lidt større kendskab til Excel end de fleste, når jeg har søgt et job.

Opgaver der tager andre 2-3 timer, kan jeg have færdigt på en halv time, og kan du gøre det samme ved hjælp af Excel, så er du sikret et job og en god løn!

Jeg vil derfor anbefale dig, at du går hjem og dykker lidt ned i alle de funktioner som Excel byder på. Start med at lave et privatbudget, der automatisk regner du, hvor meget du bruger på hver post over et år.

Lav derefter en ugekalender, hvor du nemt kan sortere efter, hvilke opgaver der er vigtigst at lave.

Hvis du er helt på bar bund, så invester nogle penge i at tage et af de mange excel kurser, du lærer så meget at pengene hurtigt har tjent sig hjem igen.