Vitaminers indflydelse på skolegang.

Vitaminer er vigtige for vores sundhed. De sørger for at holde kroppens funktioner i gang, og dermed at vi har det godt og fungerer. Mangel på vitaminer har derfor konsekvenser. For børn kan det have stor indflydelse på skolegangen.

Konsekvenser
En almen konsekvens af vitaminmangel, uanset hvilket vitamin det drejer sig om, er træthed og manglende energi. Hvis dit barn har problemer i skole, f.eks. koncentrationsbesvær, grundet træthed, kan det derfor være en god ide, at være ekstra opmærksom på vitamin indtaget. Andre normale konsekvenser ved vitaminmangel er:
– Depression: kan skyldes mangel på D-, A- eller B3 vitamin
– Mental ustabilitet: kan skyldes mangel på B5- eller B1 vitamin
– Søvnbesvær/søvnløshed: kan skyldes mangel på A- eller B2 vitamin
– Appetitmangel: kan skyldes mangel på B1- eller B5 vitamin
Disse konsekvenser vi alle påvirker dit barns skolegang. Nogle specifikke vitaminer har ekstra alvorlige konsekvenser i forhold til børns skolegang. Herunder følger en gennemgang af disse vitaminer.

B6 vitamin
Mangelsymptomerne er bl.a. mental ustabilitet, migræne og blodmangel. Blodmangel betyder mangel på røde blodlegemer, hvilket kan medføre at man bliver træt og uoplagt. Derudover kan man, ved mangel på B6 vitamin, opleve kvalme, appetitmangel og utilpashed om morgenen. Det vil ofte gå ud over morgenmaden, som er meget vigtig for skolegangen og ikke mindst koncentrationsevnen.

Folinsyre
Mangelsymptomer er bl.a. mental ustabilitet, blodmangel, hukommelsessvigt og nedsat intellektuel aktivitet. Alle disse vil have stor betydning for et barns skolegang – både fysisk og psykisk.

B12 vitamin
Mangelsymptomer er bl.a. dårlig hukommelse, koncentrationsbesvær, blodmangel og dårligt immunforsvar. Et dårligt immunforsvar kan være grund til mange syge dage. I skolen vil der altid være sygdom, og hvis dit barn har et dårligt immunforsvar kan sygedage ikke undgås. Det er ærgerligt for barnet, især fordi man går glip af noget hver gang man er fraværende. Det gælder både fagligt og socialt – det kan også påvirke psykisk i sidste ende.

C vitamin
Mangelsymptomer er bl.a. stor søvntrang, blodmangel, jernmangel og dårligt immunforsvar.

Ingen sjov og leg
Udover at have indflydelse på skolegangen, har vitaminer også indflydelse på andre dele af dit barns hverdag. Hvis man har vitaminmangel og er påvirket af de konsekvenser der medfølger, er der højst sandsynligt ikke overskud til fritidsaktiviteter og legekammerater. Og det er vel mindst lige så vigtigt som skolegangen.

Vær opmærksom på kræsne børn
For at undgå vitaminmangel bør du sørge for at dit barn spiser sundt og varieret. Ofte er det sværere for børn end for voksne, at få alle vitaminer, da børn tit er mere kræsne. Mange af vitaminerne findes i grøntsager, så hvis dit barn ikke spiser så mange forskellige, bør du være ekstra opmærksom.

Hvad kan man gøre?
En daglig vitaminpille burde kunne forebygge vitaminmangel. Hvis du har mistanke om at dit barn lider af vitaminmangel, bør du gå til lægen. I en blodprøve kan man måle vitamin niveauet i kroppen og dermed se om der er tale om vitaminmangel, eller om symptomerne har en anden årsag. I tilfælde af vitaminmangel bør du tale med lægen om doseringen af vitaminer – du skal ikke selv forsøge dig frem, da overdosering af nogle vitaminer kan være farlig.